Johan Zimsen snakker om 2 arbeier på utstillingen 'skilsmissen' på Bomuldsfabrikken i Arendal og Lapidariet i København: 

Det meget direkte og manifeste udtryk i Gitte Sætres (f. 1975) to performances, Woman Cleaning National Identity, Danmark 2014 og Woman Cleaning National Identity, Norge 2014, ligger i direkte forlængelse af en kunstnerisk aktivisme, som blandt andre amerikanske Mierle Laderman Ukeles repræsenterede i New York i 1960erne og 1970erne.[i] Ved at række tilbage i kunsthistorien og henvise til vask og husligt arbejdet som en eksplicit feministisk gestus genopfinder Sætre et for nogle også provokerende formsprog, der her inkluderer undersøgelser af den nationale karakter og af forskellige nationale tilhørsforhold.

Hvor Sætres afvaskning af Hardanger Broen i Norge er monumentalt overvældende og skalaforholdet mellem kvinde og bro voldsomt, er aktionen i København, hvor Salys rytterstatue og pladsen foran Amalienborg vaskes, anderledes intim. Som et indbrud i hverdagen går Sætre i sin danske performance ud midt blandt folket med sin aktivistiske og tilforladelige gestus for på den måde at stille spørgsmål til de eventuelt også blinde pletter af national art, som måtte findes. Hvilke motiver ligger til grund for det nationale fællesskabs handlinger? Hvilke redskaber bruger nationen til at sanktionere fællesskabets form? Hvad er et sort kapitel? Hvordan glemmer vi kollektivt? Hvorfor glemmer vi kollektivt?

Begge performances handler på den måde dels om de storladne og erindringsforankrende monumenter, som befolkningen konkret og mentalt støtter sig til i konstruktionen af nationen, dels om det eksisterende fællesskabs kultur og værdier, som folket kan vælge at indgå i og identificere sig ved. Ved at vaske eller skrabe i overfladen på de nationale emblemer og på nationens selvopfattelse, ved at spørge til hvad der findes under de mange lag af almindelig forvitring og historisk tid, arbejder begge værker sig undersøgende ned gennem samfundets mange lag for at kortlægge og afdække. Ikke uden glimt i øjet henviser Sætre med sit tørklæde også indirekte til friheden, der fører folket på barrikaderne i Delacroix’ berømte revolutionsmaleri.


[i] Lisa Philips (red.): The American Century. Art & Culture. 1950-2000, s. 200-201. Whitney Museum of American Art, 1999. Og: Mierle Laderman Ukeles: Maintenance Art Manifesto, s. 917-919. In: Charles Harrison (red.): Art in Theory 1900-2000. Blackwell Publishing, 2003.